Event side

Julekoncert: Julie Lindell & Jan Glæsel

30/11/2026

Julekoncert samværket

Trompet, Engleklang & Gospelsang

Glæd dig til en uforglemmelig julekoncert i ægte, hjertevarm julestemning, når den karismatiske sangerinde Julie Lindell og den legendariske trompetist Jan Glæsel går sammen om en storslået musikalsk oplevelse. Med Julies kraftfulde gospelstemme, Jans smukke trompetklang og deres fantastiske musikere er der lagt op til en helt særlig aften i julens tegn.

Oplev en overdådig koncert med elskede klassikere som “O Holy Night” og “O Come, All Ye Faithful”, krydret med både danske og engelske julesange, gospeltoner og egne stemningsfulde kompositioner. Selvfølgelig bliver der også mulighed for at synge med på et par fællessange.

 

Dato: d. 30. november
Tid: Kl. 19.00–21.00
Sted: Samværket, Kolding

Julie Lindell har i mange år været fast sangerinde hos Anne Linnet og sunget de ikoniske sange, som Sanne Salomonsen og Lis Sørensen tidligere stod bag. I oktober 2024 blev hun – som den første nogensinde – udvalgt til at synge nationalsangen ved Folketingets åbning.

Derudover har hun optrådt med internationale stjerner som Mariah Carey, Rick Astley, Cliff Richard og Johnny Logan samt danske navne som Medina, Rasmus Seebach, Burhan G og Anne, Sanne & Lis. Du kender hende måske også som stemmeekspert i Go’ Morgen Danmark, hvor hun lærer danskerne at synge og deler ud af sin store viden om stemmen og dens muligheder.

Jan Glæsel behøver næppe nogen introduktion. Han er en af Danmarks mest respekterede trompetister, kapelmestre og arrangører, kendt fra både livekoncerter og tv. Gennem årene har han spillet med navne som Linie 3, Anne Linnet Band og Jette Torp.

Glæsel har ligeledes været orkesterleder i store tv-succeser som Husk Lige Tandbørsten og Meyerheim & Co. Han skrev desuden hittet “Det’ ikke det, du siger” sammen med Anne Linnet – og måske sniger det sig endda med i juleprogrammet.

“Det her er et projekt, vi har drømt om at lave sammen længe,” fortæller både Julie og Jan.

Nu bliver drømmen endelig til virkelighed – og de glæder sig helt utroligt meget til at sprede engleklang, trompet og gospelsang, krydret med nærvær, anekdoter og vaskeægte julestemning.

Foredrag med ROLF & RITTER - Historier fra tour de france

25/02/2027

Rolf & Ritter bringer dig med ind i kommentatorboksen til verdens største cykelløb. Hør om alle oplevelserne, samarbejdet, kriserne og triumferne. Og forsøget på at indfange et løb, der aldrig står stille.

Tour de France er verdens største årlige sportsbegivenhed, som har tryllebundet generationer af tilskuere og TV-seere over hele kloden. Ikke mindst i Danmark elsker vi at dykke ned i Touren hvert år i juli.

Med Rolf Sørensen & Dennis Ritter kommer du med ind bag kulisserne og helt ind i kommentatorboksen og hører historierne fra et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem de to, der sammen har dækket Tour de France for TV 2 i 20 år. Du får bl.a. historien om, hvorfor netop danskerne har taget Touren så nært til sig. Et kærlighedsforhold, der kulminerede
med tre etaper på dansk grund i 2022.

Dato: d. 25. feb 2027
Tid:
Kl. 19.00
Sted:
Samværket, Kolding

I et foredrag spækket med humor og selvironi lægger Rolf & Ritter historierne åbent frem om deres samarbejde og de højde- og lavpunkter, de har oplevet, fejlene, de har lavet og sejrene, de har fejret. Og så stiller de skarpt på den aktuelle udgave af Touren, de magiske dueller mellem Jonas Vingegaard og Tadej Pogacar og analyserer de danske muligheder i
de kommende år.

Om Rolf Sørensen (f.1965)
Rolf Sørensen har i årtier båret titlen som Danmarks mest vindende professionelle cykelrytter. Han har vundet løb som Flandern Rundt og Liege-Bastogne-Liege, ligesom han vandt OL-sølv i 1996 i Atlanta og har vundet etaper i både Tour de France og Giro d´Italia. Som rytter nåede han at køre 7 Tour de France, og allerede i debuten i 1991 kørte han i den gule førertrøje.

Efter karrieren har han bl.a. levet af at kommentere og formidle cykelsport for TV 2. I 2019 blev han tildelt DRs store formidlingspris, Rosenkjærprisen, og i begrundelsen hed det bl.a.:

”Rolf Sørensen har som ekspert løftet cykling fra underholdning til noget alment-menneskeligt, som alle kan lære af. Med en kolossal viden og mangeårig erfaring har han ikke bare gjort sportsgrenen tilgængelig og forståelig for mange. Han har også brugt platformen til at forfægte det synspunkt, at det kræver noget at opnå sine mål, men også
at man så til gengæld gerne må stå ved, at man er god til noget”.

Om Dennis Ritter (f.1972)
Dennis Ritter er uddannet journalist i år 2000 og har været ansat på DR Sporten, TV 2 Nyhederne, TV 2 Sporten og TV 2 News. I 2007 overtog han rollen som kommentator på TV 2s største cykelløb, herunder Tour de France. Han har udgivet fire bøger om cykelsport.

I et tæt samarbejde med Rolf Sørensen, men også Jørgen Leth, Chris Anker Sørensen m.fl. har han arbejdet på at formidle og udbrede kendskabet til cykelsporten igennem to årtier.

Dennis Ritter arbejder desuden som nyhedsvært på TV 2 News, hvor han bl.a. har dækket dansk og amerikansk politik, samt konge- og kulturstof.
Dennis Ritter og Rolf Sørensen udgav 31. marts 2025 sammen bogen ”Rolf & Ritter – Historier fra 20 år i Tour de France”

Billetsalg: Ticketmaster.dk 
MOD TIL arrangerer foredrag med ildsjæle 
Følg os på Facebook: www.facebook.com/MODTIL/ eller www.modtil.dk
Find begivenheden på Facebook: FB Invitation

Min verden i forandring - Rasmus Tantholdt

29/04/2027

Rasmus Tantholdt Foredrag

Om Rasmus Tantholdt: 

Rasmus blev uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i juni 2000. Han begyndte på TV2 Nyhedernes indlandsredaktion i juni 2000 og på udlandsredaktionen fra 2003. Rasmus har modtaget adskillige priser for sit journalistiske arbejde og talent; han fik tildelt et German Marshall Fellowship i 2006, vandt Steen Bådsgaard Prisen i 2009, og i 2012 og 2014 vandt han TV-prisen for årets bedste nyhedsindslag, der uddeles af mediebranchen. I 2022 vandt han Publicistprisen for sit arbejde i Ukraine. 

Dato: d. 29. april 2027
Tid: Kl. 19.00
Sted: Samværket, Kolding

Min verden i forandring
Rasmus Tantholdt tager os med til de højaktuelle brændpunkter fra en verden i evig forandring.
Han giver os sin personlige skildring af bl.a. Israel-Gaza konflikten, som han har dækket intenst siden den blussede op igen i oktober 2023. 

Rasmus har siden 2003 været international korrespondent i diverse konflikt-, krigs- og katastrofeområde. Han var den eneste skandinaviske journalist der rapporterede fra Kiev i de kritiske uger under russernes invasion af Ukraine. Han har bl.a. dækket krigene i Irak, Afghanistan, Syrien og det arabiske forår.

Hør Rasmus fortælle om livet bag kameraet, om de etiske og moralske dilemmaer han tit står overfor, om de alvorlige historier, men også de mange pudsige episoder. Selv føler Rasmus, at han har oplevet, hvad andre oplever på tre-fire liv.

Foredraget med Rasmus er inspirerende og oplysende og altid brandaktuelt. Formidlet med stor hjertevarme, empati og med plads til humor, til trods for de barske emner, der bliver taget op.

Ses vi?

Billetsalg: Ticketmaster.dk 
MOD TIL arrangerer foredrag med ildsjæle 
Følg os på Facebook: www.facebook.com/MODTIL/ eller www.modtil.dk
Find begivenheden på Facebook: FB Invitation

Afhold dit næste arrangement her

//2026

Afhold og promover dit arrangement her med en løsning, der gør det nemt at samle alt ét sted. Uanset om du planlægger en privat fejring, et firmaevent eller en større begivenhed, kan du skabe synlighed, tiltrække de rette gæster og præsentere dit arrangement på en professionel og indbydende måde.

Hos Samværket i Kolding har virksomheder mulighed for at reklamere for deres begivenheder direkte på Samværkets hjemmeside og dermed nå ud til et bredere publikum. Det giver en oplagt mulighed for at skabe synlighed omkring arrangementer, aktiviteter og events i inspirerende rammer, hvor fællesskab og oplevelser er i centrum. Uanset om der er tale om et firmaevent, en workshop, et netværksarrangement eller en anden særlig begivenhed, kan Samværket være med til at sætte de rette rammer for både afholdelse og promovering. Skriv til os på info@samværket.dk for at høre mere om mulighederne.

Tidligere arrangementer

Højskole Kursus - Listen Konference

03-07/05/2026

Listen Samværket

I maj danner Samværket i Kolding rammen om Listen Konferencen, hvor flere hundrede deltagere fra Danmark og resten af Europa samles til dage med undervisning, lovsang, workshops og rundbordssamtaler. Med sine lyse og indbydende faciliteter, fleksible møderum og gode rammer for både fællesskab og fordybelse er Samværket et oplagt sted til en konference af denne størrelse.

Plads til både samlinger, samtaler og møder mellem mennesker

Listen Konferencen samler mennesker på tværs af kirker, tjenester og landegrænser, og derfor er det afgørende med rammer, der både kan rumme de store fællessamlinger og de mindre møder undervejs. I Samværket er der plads til det hele. Her kan flere hundrede deltagere samles i inspirerende omgivelser, samtidig med at der skabes rum for nærvær, samtale og nye relationer.

Listen Konferencen samler flere hundrede deltagere i Samværket:

“Jeg mødte Gud på en ny måde og fik en meget klarere forståelse af, hvordan Guds kongerige er sat op. Jeg forstår bedre nu, hvad det vil sige at være kristen, hvad det indebærer.” – deltager

Konferencen byder på stærke talere & workshops, og netop den kombination stiller krav til både kapacitet og fleksibilitet. Det er med til at gøre Samværket til en ideel vært for en konference som Listen, hvor både indhold, atmosfære og praktiske rammer skal gå op i en højere enhed.

Lad os tale om tro – en aften med plads til de store spørgsmål

16/3/2026

Tidligere på året dannede Samværket i Kolding rammen om en helt særlig aften, da over 700 mennesker mødtes til arrangementet “Lad os tale om tro”. Det blev en aften, hvor de store eksistentielle spørgsmål kom i fokus i en åben og ærlig atmosfære.

Ærlige samtaler og personlige rejser

Aftenens kerne var en paneldebat med Kim Aas Christensen, Alex Vanopslagh, Lucas Skræddergaard og Mikael Wandt Laursen. De fire paneldeltagere kastede sig ud i en modig samtale om, hvad tro betyder for dem, og hvordan den spiller ind i deres liv og værdier.

Som en stærk afslutning på aftenen delte Carl Andersen fra Liberal Alliance sin personlige rejse med troen – en fortælling, der satte ord på både tvivl og overbevisning, og som gjorde indtryk på de mange fremmødte.

Højdepunkter fra aftenen:

  • Et fyldt hus: Med over 700 gæster var der en overvældende interesse for at tale om tro i øjenhøjde.

  • Plads til alle: Målgruppen var bred, og salen rummede både troende, søgende, skeptikere og nysgerrige – præcis i Samværkets ånd.

  • Stærkt samarbejde: Arrangementet var et unikt fællesinitiativ mellem Kolding Valgmenighed, Kristkirken og Kirkeibyen, med Dina Lindebæk Siegumfeldt som aftenens dygtige vært.

“Tro er noget, vi ofte bærer hver for sig, men denne aften viste værdien i at dele vores tanker og lytte til hinandens perspektiver.”

Det var inspirerende at se så mange mennesker samlet i Kolding til en dialog, der handlede om meget mere end blot politik og hverdag, men om det, der betyder allermest for os som mennesker. Tak til alle, der deltog og bidrog til den gode stemning!

Vlado Lentz – "Goddag, det er færdselspolitiet"

Vi havde fornøjelsen af at få besøg af hele Danmarks færdselsbetjent, Vlado Lentz, kendt fra det populære tv-program Politijagt. Det blev en aften præget af både alvor, humor og masser af stof til eftertanke.

En aften med dialog i fokus

Vlado, der har været en fast del af Politijagt siden 2009, leverede et spændende foredrag, hvor hans menneskesyn skinnede tydeligt igennem. Selvom han har over 35 års erfaring i uniformen, er hans tilgang stadig den samme: Han vægter dialog og forståelse højere end blot at svinge bødeblokken.

Højdepunkter fra foredraget:

  • Historier fra landevejen: Vlado delte ud af de mest mindeværdige og spændende sager fra sin lange karriere.
  • Livet bag skærmen: Vi fik et indblik i, hvordan det er at udføre sit arbejde, mens et kamerahold følger hvert skridt.
  • Det menneskelige møde: Han fortalte ærligt om de mange skæbner, han møder i trafikken, og hvordan han forsøger at gøre en forskel – én samtale ad gangen.

“Det handler ikke kun om paragraffer, men om hvordan vi møder hinanden som mennesker.”

Tak til alle jer, der mødte op og var med til at gøre aftenen i Samværket både lærerig og hyggelig!